For Himlens trone, foran Gud, dér træder frem og be'r for mig han, som blev kærlighedens bud, som gennem døden baned' vej. Mit navn er skrevet i hans hånd, mit navn er skrevet med hans blod, dermed er fjernet dødens bånd og det, jeg gjorde Gud imod. og det, jeg gjorde Gud imod. Men når min indre skyld for mig bli'r mørke og fortvivlelse, da ser jeg op og ser, at jeg endnu har fuld befrielse. Fordi en syndfri frelser led, en syndig sjæl nu regnes fri, og Gud i sin retfærdighed mig ser, som var jeg Kristus lig, mig ser, som var jeg Kristus lig. Så løft dit øje, se ham dér, den evige retfærdighed, et uforanderligt JEG ER, en dyb, fuldkommen kærlighed. Så er min sjæl kendt ren og fri, så er der ikke mørke mer', så er min død med ét forbi en Himmel foran mig jeg ser, en Himmel foran mig jeg ser. Dig være ære, Herre over dødens magt. Evigt skal døden være Kristus underlagt.