Han søgte mig i nåde, jeg gik på syndens vej; han fandt mig træt og såret og bar mig hjem til sig, mens engle for Guds trone sang, og Himlens harper lifligt klang. Nåde, at han fandt mig, nåde, at han vandt mig, nåde, at han bar mig hjem til sig! Han peged på de mærker, hans hånd og side bar; det var min synd, han soned - o, hvor han elsket har. Jeg tror det, skønt jeg fatter ej, han elsker syndere som mig! Nåde, at han fandt mig... Nu bor jeg for hans åsyn, i dyb og stille fred, og dagligt jeg erfarer på ny hans kærlighed en evighed er ej for lang til ham at prise med min sang. Nåde, at han fandt mig... Og som de dage skrider og hastigt iler hen, jeg venter på de tider, han komme skal igen og hjem mig hente som sin brud til evig salighed hos Gud! Nåde, at han fandt mig...