Vi be'r om fred og velsignelse. Vi be'r om englevagt og tryghed hvor vi bor. Vi be'r om velfærd, helbredelse, og vi be'r om lindring, når en smerte bliver stor. Og hver dag hører du den mindste bøn, og uanset dit svar, er det af kærlighed! Kan du velsigne mig med regnvejr og gennem tårer læge mig? Mon tusind nætter uden søvn skal vise, at du er hos mig? Er din nåde mon klædt ud som en byrde, kære Gud? Vi be'r om visdom, om klare svar. Vi be'r i vrede, når du bare ta'r og ta'r. Tvivler på din godhed, din kærlighed, og vi glemmer løfterne, som du har skrevet ned. Men hver dag hører du hvert suk og råb. Du giver os din fred, du giver tro og håb. Kan du velsigne mig med regnvejr... Når venner svigter, og alt bli'r mørkt og koldt, ved vi, at smerten minder om, at vi skal hjem, en dag skal vi hjem. Kan du velsigne mig med regnvejr og gennem tårer læge mig? mon tusind nætter uden søvn skal vise, at du er hos mig? Hvad nu hvis alt mit hjertes tomhed og de skuffelser, jeg bær', ku' vær' et udtryk for en større tørst, som verden ikke ser? Er din nåde mon klædt ud i form af regn og storm og slud, som en byrde, kære Gud?