{title:Han søgte mig i nåde}
{subtitle:William Spencer Walton}
{lyricist:William Spencer Walton}
{composer:David Midtgaard Christiansen}
{arranger:David Midtgaard Christiansen}
{key:E}


{comment:Intro}
[E] [A/E] [(x2)] 


{comment:Vers 1}
Han [E]søgte mig i n[A]åde,  
jeg [B]gik på syndens [E]vej;  
han [E]fandt mig træt og [A]såret  
og [B]bar mig hjem til [E]sig,  
mens [G#m]engle for Guds [A]trone sang,  
og [G#m]Himlens harper l[A]ifligt [B]klang.  


{comment:Omkvæd}
[A]Nåde, at han [E]fandt [B]mig,  
[A]nåde, at han [E]vandt [B]mig,  
[E]nåde, at han [A]bar mig [B]hjem til [E]sig! 


{comment:Vers 2}
Han peged på de mærker, 
hans hånd og side bar; 
det var min synd, han soned - 
o, hvor han elsket har. 
Jeg tror det, skønt jeg fatter ej, 
han elsker syndere som mig! 


{comment:Omkvæd}
Nåde, at han fandt mig...  


{comment:Vers 3}
Nu bor jeg for hans åsyn, 
i dyb og stille fred, 
og dagligt jeg erfarer 
på ny hans kærlighed
en evighed er ej for lang 
til ham at prise med min sang. 


{comment:Omkvæd}
Nåde, at han fandt mig...  


{comment:Vers 4}
Og som de dage skrider 
og hastigt iler hen, 
jeg venter på de tider, 
han komme skal igen 
og hjem mig hente som sin brud 
til evig salighed hos Gud! 


{comment:Omkvæd}
Nåde, at han fandt mig...