{title:Han søgte mig i nåde}
{subtitle:William Spencer Walton}
{lyricist:William Spencer Walton}
{composer:David Midtgaard Christiansen}
{arranger:David Midtgaard Christiansen}
{key:Bb}


{comment:Intro}
[Bb] [Eb/Bb] [(x2)] 


{comment:Vers 1}
Han [Bb]søgte mig i n[Eb]åde,  
jeg [F]gik på syndens [Bb]vej;  
han [Bb]fandt mig træt og [Eb]såret  
og [F]bar mig hjem til [Bb]sig,  
mens [Dm]engle for Guds [Eb]trone sang,  
og [Dm]Himlens harper l[Eb]ifligt [F]klang.  


{comment:Omkvæd}
[Eb]Nåde, at han [Bb]fandt [F]mig,  
[Eb]nåde, at han [Bb]vandt [F]mig,  
[Bb]nåde, at han [Eb]bar mig [F]hjem til [Bb]sig! 


{comment:Vers 2}
Han peged på de mærker, 
hans hånd og side bar; 
det var min synd, han soned - 
o, hvor han elsket har. 
Jeg tror det, skønt jeg fatter ej, 
han elsker syndere som mig! 


{comment:Omkvæd}
Nåde, at han fandt mig...  


{comment:Vers 3}
Nu bor jeg for hans åsyn, 
i dyb og stille fred, 
og dagligt jeg erfarer 
på ny hans kærlighed
en evighed er ej for lang 
til ham at prise med min sang. 


{comment:Omkvæd}
Nåde, at han fandt mig...  


{comment:Vers 4}
Og som de dage skrider 
og hastigt iler hen, 
jeg venter på de tider, 
han komme skal igen 
og hjem mig hente som sin brud 
til evig salighed hos Gud! 


{comment:Omkvæd}
Nåde, at han fandt mig...