{title:Hil dig, Frelser og Forsoner} {subtitle:N. F. S. Grundtvig} {lyricist:N. F. S. Grundtvig} {composer:C. Chr. Hoffman} {arranger:Skywalk Lovsang} {key:B} {comment:Vers 1} [B]Hil dig, [/D#]Frelser og For[E]soner! [C#m]Verden [/E]dig med torne [F#]kroner, [D#m]du det ser, jeg [E]har i sinde [F#]rosenkrans om [B]kors at vinde, [E]giv[/D#] der -[C#m]til [/E] mig [F#]mod og [B]held! {comment:Vers 2} Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live, os dig at meddele hel? {comment:Vers 3} Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden; heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted. {comment:Vers 4} Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde. Hvad udsprang af disse fjelde, navnet værd, til at gengælde, Frelsermand, din kærlighed? {comment:Vers 5} Dog jeg tror, af dine vunder væld udsprang til stort vidunder, mægtigt til hver sten at vælte, til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent. {comment:Vers 6} Derfor beder jeg med tårer: Led den ind i mine årer, floden, som kan klipper vælte, floden, som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af! {comment:Vers 7} Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! {comment:Vers 8} Skønt jeg må som blomsten visne, skønt min hånd og barm må isne, du, jeg tror, kan det så mage, at jeg døden ej skal smage, du betalte syndens sold.1 {comment:Vers 9} Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: vi går til Paradis!