{title:Kom Hen Til Jesu Kors Og Hør // Mikkel Haahr Andersen} {subtitle:Thomas Kingo, Mikkel Haahr Andersen} {lyricist:Thomas Kingo, Mikkel Haahr Andersen} {composer:Mikkel Haahr Andersen} {arranger:Mikkel Haahr Andersen} {key:Db} {comment:Intro} [Ebm] [Ab] [Bbm] {comment:Vers 1} Kom h[Bbm]en til Jesu kors og hør De s[Bbm]idste ord han s[Db]agde f[Ab]ør Han d[Gb]øde frivill[Ab]igt for [Bbm]os Mærk tr[Gb]østen her ved J[Ab]esu [Bbm]kors[Ab] {comment:Vers 2} Først[Bbm] be'r han for de m[Ab]ennesker [Bbm]som Har [Bbm]dømt ham til de[Db]n værs[Ab]te dom Han s[Gb]iger: "Gud,[Ab] tilgiv [Bbm]dem for De [Gb]aner ikke h[Ab]vad de [Bbm]gør" {comment:Vers 3} O, J[Bbm]esus, be' ogs[Ab]å for [Bbm]mig Du v[Bbm]ed jeg tit korsf[Db]æster d[Ab]ig Når s[Gb]ynden sejrer [Ab]i mit l[Bbm]iv O J[Ebm]esus, bed: "Min G[Ab]ud, tilg[Bbm]iv"[Ab] {comment:Vers 4} Ved k[Bbm]orset her står J[Ab]esu m[Bbm]or Tænk, [Bbm]hvor må smerten v[Db]ære s[Ab]tor Hun s[Gb]er den søn hun f[Ab]ødte [Bbm]selv Bli' s[Gb]lået nådesl[Ab]øst ih[Bbm]jel {comment:Vers 5} Men Jesus kigger roligt hen Imod sin allerbedste ven "Johannes", siger han, "kvinden dér er nu din mor, dit ansvar her" {comment:Vers 6} O Je[Bbm]sus, hvis det s[Ab]ker en [Bbm]dag Jeg [Bbm]bli'r forladt og s[Db]vigtet [Ab]af de m[Gb]ennesker som [Ab]omgi'r [Bbm]mig Send [Ebm]et Guds barn, en h[Ab]jælp fra [Bbm]dig[Ab] {comment:Vers 7} To r[Bbm]øvere bli'r s[Ab]amme [Bbm]dag Korsf[Bbm]æstet på hver s[Db]ide [Ab]af Guds [Gb]egen søn, den [Ab]eneste [Bbm]mand Som [Gb]er retfærdig, s[Ab]kyldfri, [Bbm]ren {comment:Vers 8} Den ene af forbryderne Får vendt sin dom, han angrer nu "Husk på mig", når han kort at sig' "Når du kommer til Himmerig" {comment:Vers 9} O J[Bbm]esus, hør den [Ab]bøn jeg [Bbm]har At [Bbm]jeg må få det [Db]samme [Ab]svar: "I [Gb]dag, min ven, der [Ab]skal vi [Bbm]ses i [Ebm]mit perfekte [Ab]parad[Bbm]is"[Ab] {comment:Vers 10} Der [Bbm]findes intet l[Ab]igeså g[Bbm]rumt som f[Bbm]jerde ord fra J[Db]esu [Ab]mund "Min [Gb]Gud, min Gud, hvorf[Ab]or har [Bbm]du forl[Gb]adt mig?", si'r J[Ab]esus [Bbm]nu {comment:Vers 11} For [Bbm]vores skyld blev [Ab]du forl[Bbm]adt Og [Bbm]af Guds vrede t[Db]aget f[Ab]at For [Gb]du ønsker så i[Ab]nderl[Bbm]igt at f[Ebm]relse os til e[Ab]vigt l[Bbm]iv[Ab] {comment:Vers 12} Al v[Bbm]erdens skyld bær' h[Ab]an, Guds l[Bbm]am Guds v[Bbm]redes ild fort[Db/Ab]ærrer h[Ab]am "Jeg t[Gb/Db]ørster", siger [Ab/C]han og f[Bbm]år En e[Bbm]ddikedrik, en b[Ab]itter t[Bbm]år {comment:Vers 13} Dér [Bbm]tømte du det b[Ab]æger, s[Bbm]om kun [Db/Ab]du ku' tømme v[Db]erdens [Ab/C]dom! Du g[Gb/Db]i'r et andet b[Ab7]æger [Bbm]nu I n[Ab]adveren tilgiver [Bbm]du[Ab] {comment:Mellemspil - modulation} [Bbm] [Ab] [Gb] [F] [A] [B] [Db] [A] [B] [Db] {comment:Vers 14} Nu s[Dbm]iger han: "Det [B]er fuld[Dbm]bragt" Og b[E]edre or[B]d blir aldrig sagt Opf[A]yldt er lov og p[B]rofe[Dbm]ti Afs[A]kaffet dødens t[B]yrann[Dbm]i {comment:Vers 15} Det [Dbm]gi'r frimodighe[B]d og hå[Dbm]b Dit [E]inderli[B]ge sejrsråb Det[A] åbner Himlens p[B]ort [Dbm]for mig O J[Gbm]esus, led mig rette [Dbm]vej {comment:Mellemspil} [B] [Dbm] [B] {comment:Vers 16} H[Dbm]ans sidste ord, hans sidste råb Er f[Dbm]yldt af livets [E/B]store h[B]åb "Jeg o[A/Db]vergi'r min [B]sjæl og [Dbm]ånd til [A/Db]dig, min Gud, din f[B]ader[Dbm/Ab]hånd" {comment:Vers 17} De [Dbm/Ab]ord, de ord, træng[B]er sig i[Dbm/Ab]nd Ud [Dbm/Ab]i mit hjerte, s[E/B]jæl og s[B]ind "Gud, [A/Db]la' det bli' de [B]sidste [Dbm/Ab]ord Som j[Gbm]eg ska' sig'... på d[B]enne j[Dbm]ord"[B] "Gud, la' det bli' de s[A]idste ord"[B] "Gud, [Gbm]la' det bli' de s[B]idste [Dbm]ord Som j[Gbm]eg ska' sig' på d[B]enne j[Dbm]ord"