{title:Kom Hen Til Jesu Kors Og Hør // Mikkel Haahr Andersen}
{subtitle:Thomas Kingo, Mikkel Haahr Andersen}
{lyricist:Thomas Kingo, Mikkel Haahr Andersen}
{composer:Mikkel Haahr Andersen}
{arranger:Mikkel Haahr Andersen}
{key:G}


{comment:Intro}
[Am] [D] [Em] 


{comment:Vers 1}
Kom h[Em]en til Jesu kors og hør
De s[Em]idste ord han s[G]agde f[D]ør 
Han d[C]øde frivill[D]igt for [Em]os
Mærk tr[C]østen her ved J[D]esu [Em]kors[D] 


{comment:Vers 2}
Først[Em] be'r han for de m[D]ennesker [Em]som 
Har [Em]dømt ham til de[G]n værs[D]te dom
Han s[C]iger: "Gud,[D] tilgiv [Em]dem for
De [C]aner ikke h[D]vad de [Em]gør"


{comment:Vers 3}
O, J[Em]esus, be' ogs[D]å for [Em]mig
Du v[Em]ed jeg tit korsf[G]æster d[D]ig 
Når s[C]ynden sejrer [D]i mit l[Em]iv
O J[Am]esus, bed: "Min G[D]ud, tilg[Em]iv"[D] 


{comment:Vers 4}
Ved k[Em]orset her står J[D]esu m[Em]or 
Tænk, [Em]hvor må smerten v[G]ære s[D]tor 
Hun s[C]er den søn hun f[D]ødte [Em]selv 
Bli' s[C]lået nådesl[D]øst ih[Em]jel


{comment:Vers 5}
Men Jesus kigger roligt hen
Imod sin allerbedste ven 
"Johannes", siger han, "kvinden dér 
er nu din mor, dit ansvar her"


{comment:Vers 6}
O Je[Em]sus, hvis det s[D]ker en [Em]dag
Jeg [Em]bli'r forladt og s[G]vigtet [D]af
de m[C]ennesker som [D]omgi'r [Em]mig 
Send [Am]et Guds barn, en h[D]jælp fra [Em]dig[D] 


{comment:Vers 7}
To r[Em]øvere bli'r s[D]amme [Em]dag 
Korsf[Em]æstet på hver s[G]ide [D]af
Guds [C]egen søn, den [D]eneste [Em]mand
Som [C]er retfærdig, s[D]kyldfri, [Em]ren


{comment:Vers 8}
Den ene af forbryderne
Får vendt sin dom, han angrer nu 
"Husk på mig", når han kort at sig' 
"Når du kommer til Himmerig"


{comment:Vers 9}
O J[Em]esus, hør den [D]bøn jeg [Em]har 
At [Em]jeg må få det [G]samme [D]svar: 
"I [C]dag, min ven, der [D]skal vi [Em]ses 
i [Am]mit perfekte [D]parad[Em]is"[D] 


{comment:Vers 10}
Der [Em]findes intet l[D]igeså g[Em]rumt
som f[Em]jerde ord fra J[G]esu [D]mund
"Min [C]Gud, min Gud, hvorf[D]or har [Em]du 
forl[C]adt mig?", si'r J[D]esus [Em]nu


{comment:Vers 11}
For [Em]vores skyld blev [D]du forl[Em]adt 
Og [Em]af Guds vrede t[G]aget f[D]at 
For [C]du ønsker så i[D]nderl[Em]igt 
at f[Am]relse os til e[D]vigt l[Em]iv[D] 


{comment:Vers 12}
Al v[Em]erdens skyld bær' h[D]an, Guds l[Em]am 
Guds v[Em]redes ild fort[G/D]ærrer h[D]am
"Jeg t[C/G]ørster", siger [D/F#]han og f[Em]år
En e[Em]ddikedrik, en b[D]itter t[Em]år


{comment:Vers 13}
Dér [Em]tømte du det b[D]æger, s[Em]om 
kun [G/D]du ku' tømme v[G]erdens [D/F#]dom! 
Du g[C/G]i'r et andet b[D7]æger [Em]nu
I n[D]adveren tilgiver [Em]du[D] 


{comment:Mellemspil - modulation}
[Em] [D] [C] [B] 
[D#] [F] [G] 
[D#] [F] [G] 


{comment:Vers 14}
Nu s[Gm]iger han: "Det [F]er fuld[Gm]bragt" 
Og b[A#]edre or[F]d blir aldrig sagt 
Opf[D#]yldt er lov og p[F]rofe[Gm]ti 
Afs[D#]kaffet dødens t[F]yrann[Gm]i


{comment:Vers 15}
Det [Gm]gi'r frimodighe[F]d og hå[Gm]b
Dit [A#]inderli[F]ge sejrsråb
Det[D#] åbner Himlens p[F]ort [Gm]for mig 
O J[Cm]esus, led mig rette [Gm]vej


{comment:Mellemspil}
[F] [Gm] [F] 


{comment:Vers 16}
H[Gm]ans sidste ord, hans sidste råb 
Er f[Gm]yldt af livets [A#/F]store h[F]åb
"Jeg o[D#/G]vergi'r min [F]sjæl og [Gm]ånd
til [D#/G]dig, min Gud, din f[F]ader[Gm/D]hånd"


{comment:Vers 17}
De [Gm/D]ord, de ord, træng[F]er sig i[Gm/D]nd 
Ud [Gm/D]i mit hjerte, s[A#/F]jæl og s[F]ind 
"Gud, [D#/G]la' det bli' de [F]sidste [Gm/D]ord 
Som j[Cm]eg ska' sig'... på d[F]enne j[Gm]ord"[F] 

"Gud, la' det bli' de s[D#]idste ord"[F] 
"Gud, [Cm]la' det bli' de s[F]idste [Gm]ord
Som j[Cm]eg ska' sig' på d[F]enne j[Gm]ord"