{title:Kom Hen Til Jesu Kors Og Hør // Mikkel Haahr Andersen} {subtitle:Thomas Kingo, Mikkel Haahr Andersen} {lyricist:Thomas Kingo, Mikkel Haahr Andersen} {composer:Mikkel Haahr Andersen} {arranger:Mikkel Haahr Andersen} {key:B} {comment:Intro} [C#m] [F#] [G#m] {comment:Vers 1} Kom h[G#m]en til Jesu kors og hør De s[G#m]idste ord han s[B]agde f[F#]ør Han d[E]øde frivill[F#]igt for [G#m]os Mærk tr[E]østen her ved J[F#]esu [G#m]kors[F#] {comment:Vers 2} Først[G#m] be'r han for de m[F#]ennesker [G#m]som Har [G#m]dømt ham til de[B]n værs[F#]te dom Han s[E]iger: "Gud,[F#] tilgiv [G#m]dem for De [E]aner ikke h[F#]vad de [G#m]gør" {comment:Vers 3} O, J[G#m]esus, be' ogs[F#]å for [G#m]mig Du v[G#m]ed jeg tit korsf[B]æster d[F#]ig Når s[E]ynden sejrer [F#]i mit l[G#m]iv O J[C#m]esus, bed: "Min G[F#]ud, tilg[G#m]iv"[F#] {comment:Vers 4} Ved k[G#m]orset her står J[F#]esu m[G#m]or Tænk, [G#m]hvor må smerten v[B]ære s[F#]tor Hun s[E]er den søn hun f[F#]ødte [G#m]selv Bli' s[E]lået nådesl[F#]øst ih[G#m]jel {comment:Vers 5} Men Jesus kigger roligt hen Imod sin allerbedste ven "Johannes", siger han, "kvinden dér er nu din mor, dit ansvar her" {comment:Vers 6} O Je[G#m]sus, hvis det s[F#]ker en [G#m]dag Jeg [G#m]bli'r forladt og s[B]vigtet [F#]af de m[E]ennesker som [F#]omgi'r [G#m]mig Send [C#m]et Guds barn, en h[F#]jælp fra [G#m]dig[F#] {comment:Vers 7} To r[G#m]øvere bli'r s[F#]amme [G#m]dag Korsf[G#m]æstet på hver s[B]ide [F#]af Guds [E]egen søn, den [F#]eneste [G#m]mand Som [E]er retfærdig, s[F#]kyldfri, [G#m]ren {comment:Vers 8} Den ene af forbryderne Får vendt sin dom, han angrer nu "Husk på mig", når han kort at sig' "Når du kommer til Himmerig" {comment:Vers 9} O J[G#m]esus, hør den [F#]bøn jeg [G#m]har At [G#m]jeg må få det [B]samme [F#]svar: "I [E]dag, min ven, der [F#]skal vi [G#m]ses i [C#m]mit perfekte [F#]parad[G#m]is"[F#] {comment:Vers 10} Der [G#m]findes intet l[F#]igeså g[G#m]rumt som f[G#m]jerde ord fra J[B]esu [F#]mund "Min [E]Gud, min Gud, hvorf[F#]or har [G#m]du forl[E]adt mig?", si'r J[F#]esus [G#m]nu {comment:Vers 11} For [G#m]vores skyld blev [F#]du forl[G#m]adt Og [G#m]af Guds vrede t[B]aget f[F#]at For [E]du ønsker så i[F#]nderl[G#m]igt at f[C#m]relse os til e[F#]vigt l[G#m]iv[F#] {comment:Vers 12} Al v[G#m]erdens skyld bær' h[F#]an, Guds l[G#m]am Guds v[G#m]redes ild fort[B/F#]ærrer h[F#]am "Jeg t[E/B]ørster", siger [F#/A#]han og f[G#m]år En e[G#m]ddikedrik, en b[F#]itter t[G#m]år {comment:Vers 13} Dér [G#m]tømte du det b[F#]æger, s[G#m]om kun [B/F#]du ku' tømme v[B]erdens [F#/A#]dom! Du g[E/B]i'r et andet b[F#7]æger [G#m]nu I n[F#]adveren tilgiver [G#m]du[F#] {comment:Mellemspil - modulation} [G#m] [F#] [E] [D#] [G] [A] [B] [G] [A] [B] {comment:Vers 14} Nu s[Bm]iger han: "Det [A]er fuld[Bm]bragt" Og b[D]edre or[A]d blir aldrig sagt Opf[G]yldt er lov og p[A]rofe[Bm]ti Afs[G]kaffet dødens t[A]yrann[Bm]i {comment:Vers 15} Det [Bm]gi'r frimodighe[A]d og hå[Bm]b Dit [D]inderli[A]ge sejrsråb Det[G] åbner Himlens p[A]ort [Bm]for mig O J[Em]esus, led mig rette [Bm]vej {comment:Mellemspil} [A] [Bm] [A] {comment:Vers 16} H[Bm]ans sidste ord, hans sidste råb Er f[Bm]yldt af livets [D/A]store h[A]åb "Jeg o[G/B]vergi'r min [A]sjæl og [Bm]ånd til [G/B]dig, min Gud, din f[A]ader[Bm/F#]hånd" {comment:Vers 17} De [Bm/F#]ord, de ord, træng[A]er sig i[Bm/F#]nd Ud [Bm/F#]i mit hjerte, s[D/A]jæl og s[A]ind "Gud, [G/B]la' det bli' de [A]sidste [Bm/F#]ord Som j[Em]eg ska' sig'... på d[A]enne j[Bm]ord"[A] "Gud, la' det bli' de s[G]idste ord"[A] "Gud, [Em]la' det bli' de s[A]idste [Bm]ord Som j[Em]eg ska' sig' på d[A]enne j[Bm]ord"