Du farer frem som en løve fra din hellige bolig, du kalder, vil overdøve, og din røst gør urolig. Gud, du henter mig ud fra mit skjul med dit levende, virkende ord. Lær mig, hellige Gud, det er kun dig, jeg skal frygte. Vis mig, nådige Gud, det er til dig, jeg kan flygte, hen til korset, hen til dig. Udstrakte arme redder mig. Du brager ud som et stormvejr fra din vældige trone, din skarpe lynild bli’r livsnær, jeg må lægge min krone. Gud, du vælter mit ego omkuld med dit levende, virkende ord. Lær mig, hellige Gud... Gud, du er ondskabens fjende, du møder synden med dom. Du vil, at jeg skal bekende min skyld og vende mig om. Gud, du er ondskabens fjende, du møder synden med dom. Du vil, at jeg skal bekende min skyld og vende mig om. for du elsker mig. Ja, du elsker mig. Lær mig, hellige Gud... Lær mig, hellige Gud, det er kun dig, jeg skal frygte. Vis mig, nådige Gud, det er til dig, jeg kan flygte, hen til korset, hen til dig. Udstrakte arme redder mig.