Se på Youtube

  • "Du Følger, Herre" er én af fire sange på EP'en "Liv for dig" af lovsangsbandet PåVej. Gud er nær! Han er hos dig med sin Ånd, og "Du følger, Herre" beskriver, hvordan Gud ALTID har været og vil være ved din side. Altid.

    (I videoen går sangen i Db-dur, her er den noteret i A-dur.)

  • Intro
    BbBb/DEbmaj7
    Vers 1
    Bb
    Du følger, Herre, al min færd,
    Bbadd9/DEbmaj7
    du kender mine veje;
    Bb
    du er mig som min skygge nær,
    Bbadd9/DEbmaj7
    hvor end jeg søger leje.
    FEb
    Du hører, før mit ord er sagt;
    FEb
    min tanke er dig åben lagt.
    FEb
    Hvor skulle jeg i verden få
    FEb
    et sted at stå,
    Bb
    hvor ikke du mig kunne nå?
    Mellemspil
    Ebmaj7FBb/DEbmaj7
    Vers 2
    Bb
    Om jeg i dybet søgte ly,
    Bbadd9/DEbmaj7
    hvor mørket mig omringer,
    Bb
    og steg i sol jeg over sky
    Bbadd9/DEbmaj7
    på morgenrødens vinger,
    FEb
    ja, om jeg over have fór
    FEb
    og sletted’ bag mig alle spor,
    FEb
    dog kendte jeg din almagts Ånd.
    FEb
    Din højre hånd
    BbF/AGm7F
    mig holde fast i dine bånd.
    Mellemspil
    Ebmaj7FBb/DEbmaj7
    Vers 3
    Før jeg blev født, du alt mig så
    i moderlivet inde;
    min lykke nu i dag dig lå
    fra evighed på sinde.
    Det sætter jeg min tro da til,
    at aldrig du mig slippe vil.
    Til hvem skal jeg vel ellers gå
    og håbe på
    et livets ord til trøst at få?
    Outro
    Ebmaj7FBb/DEbmaj7
    Du følger, Herre, al min færd, du kender mine veje; du er mig som min skygge nær, hvor end jeg søger leje. Du hører, før mit ord er sagt; min tanke er dig åben lagt. Hvor skulle jeg i verden få et sted at stå, hvor ikke du mig kunne nå? Om jeg i dybet søgte ly, hvor mørket mig omringer, og steg i sol jeg over sky på morgenrødens vinger, ja, om jeg over have fór og sletted’ bag mig alle spor, dog kendte jeg din almagts Ånd. Din højre hånd mig holde fast i dine bånd. Før jeg blev født, du alt mig så i moderlivet inde; min lykke nu i dag dig lå fra evighed på sinde. Det sætter jeg min tro da til, at aldrig du mig slippe vil. Til hvem skal jeg vel ellers gå og håbe på et livets ord til trøst at få?


Tilbage til oversigten