Se på Youtube

  • "Du Følger, Herre" er én af fire sange på EP'en "Liv for dig" af lovsangsbandet PåVej. Gud er nær! Han er hos dig med sin Ånd, og "Du følger, Herre" beskriver, hvordan Gud ALTID har været og vil være ved din side. Altid.

    (I videoen går sangen i Db-dur, her er den noteret i A-dur.)

  • Intro
    Eb  
    Eb/G  
    Abmaj7  
    Vers 1
    Eb Du følger, Herre, al min færd,
    Ebadd9/G du kender mine
    Abmaj7 veje;
    Eb du er mig som min skygge nær,
    Ebadd9/G hvor end jeg søger
    Abmaj7 leje.
    Bb Du hører, før mit
    Ab ord er sagt;
    Bb min tanke er dig
    Ab åben lagt.
    Bb Hvor skulle jeg i
    Ab verden få
    et st
    Bb ed at s
    Ab tå,
    hvor
    Eb ikke du mig kunne nå?
    Mellemspil
    Abmaj7  
    Bb  
    Eb/G  
    Abmaj7  
    Vers 2
    Eb Om jeg i dybet søgte ly,
    Ebadd9/G hvor mørket mig om
    Abmaj7 ringer,
    Eb og steg i sol jeg over sky
    Ebadd9/G på morgenrødens
    Abmaj7 vinger,
    Bb ja, om jeg over
    Ab have fór
    Bb og sletted’ bag mig
    Ab alle spor,
    Bb dog kendte jeg din
    Ab almagts Ånd.
    Din h
    Bb øjre h
    Ab ånd
    mig
    Eb hol
    Bb/D de
    Cm7 fast i
    Bb dine bånd.
    Mellemspil
    Abmaj7  
    Bb  
    Eb/G  
    Abmaj7  
    Vers 3
    Før jeg blev født, du alt mig så
    i moderlivet inde;
    min lykke nu i dag dig lå
    fra evighed på sinde.
    Det sætter jeg min tro da til,
    at aldrig du mig slippe vil.
    Til hvem skal jeg vel ellers gå
    og håbe på
    et livets ord til trøst at få?
    Outro
    Abmaj7  
    Bb  
    Eb/G  
    Abmaj7  
    Du følger, Herre, al min færd, du kender mine veje; du er mig som min skygge nær, hvor end jeg søger leje. Du hører, før mit ord er sagt; min tanke er dig åben lagt. Hvor skulle jeg i verden få et sted at stå, hvor ikke du mig kunne nå? Om jeg i dybet søgte ly, hvor mørket mig omringer, og steg i sol jeg over sky på morgenrødens vinger, ja, om jeg over have fór og sletted’ bag mig alle spor, dog kendte jeg din almagts Ånd. Din højre hånd mig holde fast i dine bånd. Før jeg blev født, du alt mig så i moderlivet inde; min lykke nu i dag dig lå fra evighed på sinde. Det sætter jeg min tro da til, at aldrig du mig slippe vil. Til hvem skal jeg vel ellers gå og håbe på et livets ord til trøst at få?


Tilbage til oversigten

Cookie Extension Logo