| F | 
| Du følger, Herre, al min færd, | 
| Fadd9/A | Bbmaj7 | 
|   du kender mine  | veje; | 
| F | 
| du er mig som min skygge nær, | 
| Fadd9/A | Bbmaj7 | 
|   hvor end jeg søger  | leje. | 
| C | Bb | 
|   Du hører, før mit  | ord er sagt; | 
| C | Bb | 
|   min tanke er dig  | åben lagt. | 
| C | Bb | 
|   Hvor skulle jeg i  | verden få | 
 | F | 
| hvor  | ikke du mig kunne nå? | 
| F | 
| Om jeg i dybet søgte ly, | 
| Fadd9/A | Bbmaj7 | 
|   hvor mørket mig om | ringer, | 
| F | 
| og steg i sol jeg over sky | 
| Fadd9/A | Bbmaj7 | 
|   på morgenrødens  | vinger, | 
| C | Bb | 
|   ja, om jeg over  | have fór | 
| C | Bb | 
|   og sletted’ bag mig  | alle spor, | 
| C | Bb | 
|   dog kendte jeg din  | almagts Ånd. | 
 | F | C/E | Dm7 | C | 
| mig  | hol | de    | fast i  | dine bånd. | 
 | 
| Før jeg blev født, du alt mig så | 
 | 
| min lykke nu i dag dig lå | 
 | 
| Det sætter jeg min tro da til, | 
 | 
| at aldrig du mig slippe vil. | 
 | 
| Til hvem skal jeg vel ellers gå | 
 | 
| et livets ord til trøst at få? | 
        
          
        
          
        
          
        
          
        
          Du følger, Herre, al min færd,
        
            du kender mine veje;
        
          du er mig som min skygge nær,
        
            hvor end jeg søger leje.
        
            Du hører, før mit ord er sagt;
        
            min tanke er dig åben lagt.
        
            Hvor skulle jeg i verden få
        
          et sted at stå,
        
          hvor ikke du mig kunne nå?
        
          
        
          
        
          
        
          
        
          
        
          Om jeg i dybet søgte ly,
        
            hvor mørket mig omringer,
        
          og steg i sol jeg over sky
        
            på morgenrødens vinger,
        
            ja, om jeg over have fór
        
            og sletted’ bag mig alle spor,
        
            dog kendte jeg din almagts Ånd.
        
          Din højre hånd
        
          mig holde   fast i dine bånd.
        
          
        
          
        
          
        
          
        
          
        
          Før jeg blev født, du alt mig så
        
          i moderlivet inde;
        
          min lykke nu i dag dig lå
        
          fra evighed på sinde.
        
          Det sætter jeg min tro da til,
        
          at aldrig du mig slippe vil.
        
          Til hvem skal jeg vel ellers gå
        
          og håbe på
        
          et livets ord til trøst at få?