Se på Youtube

  • "Du Følger, Herre" er én af fire sange på EP'en "Liv for dig" af lovsangsbandet PåVej. Gud er nær! Han er hos dig med sin Ånd, og "Du følger, Herre" beskriver, hvordan Gud ALTID har været og vil være ved din side. Altid.

    (I videoen går sangen i Db-dur, her er den noteret i A-dur.)

  • Intro
    F#F#/A#Bmaj7
    Vers 1
    F#
    Du følger, Herre, al min færd,
    F#add9/A#Bmaj7
    du kender mine veje;
    F#
    du er mig som min skygge nær,
    F#add9/A#Bmaj7
    hvor end jeg søger leje.
    C#B
    Du hører, før mit ord er sagt;
    C#B
    min tanke er dig åben lagt.
    C#B
    Hvor skulle jeg i verden få
    C#B
    et sted at stå,
    F#
    hvor ikke du mig kunne nå?
    Mellemspil
    Bmaj7C#F#/A#Bmaj7
    Vers 2
    F#
    Om jeg i dybet søgte ly,
    F#add9/A#Bmaj7
    hvor mørket mig omringer,
    F#
    og steg i sol jeg over sky
    F#add9/A#Bmaj7
    på morgenrødens vinger,
    C#B
    ja, om jeg over have fór
    C#B
    og sletted’ bag mig alle spor,
    C#B
    dog kendte jeg din almagts Ånd.
    C#B
    Din højre hånd
    F#C#/FD#m7C#
    mig holde fast i dine bånd.
    Mellemspil
    Bmaj7C#F#/A#Bmaj7
    Vers 3
    Før jeg blev født, du alt mig så
    i moderlivet inde;
    min lykke nu i dag dig lå
    fra evighed på sinde.
    Det sætter jeg min tro da til,
    at aldrig du mig slippe vil.
    Til hvem skal jeg vel ellers gå
    og håbe på
    et livets ord til trøst at få?
    Outro
    Bmaj7C#F#/A#Bmaj7
    Du følger, Herre, al min færd, du kender mine veje; du er mig som min skygge nær, hvor end jeg søger leje. Du hører, før mit ord er sagt; min tanke er dig åben lagt. Hvor skulle jeg i verden få et sted at stå, hvor ikke du mig kunne nå? Om jeg i dybet søgte ly, hvor mørket mig omringer, og steg i sol jeg over sky på morgenrødens vinger, ja, om jeg over have fór og sletted’ bag mig alle spor, dog kendte jeg din almagts Ånd. Din højre hånd mig holde fast i dine bånd. Før jeg blev født, du alt mig så i moderlivet inde; min lykke nu i dag dig lå fra evighed på sinde. Det sætter jeg min tro da til, at aldrig du mig slippe vil. Til hvem skal jeg vel ellers gå og håbe på et livets ord til trøst at få?


Tilbage til oversigten