| F# | B |
jeg | gik på syndens | vej; |
| B | E |
han | fandt mig træt og | såret |
| F# | B |
og | bar mig hjem til | sig, |
| D#m | E |
mens | engle for Guds | trone sang, |
| D#m | E | F# |
og | Himlens harper l | ifligt | klang. |
E | B | F# |
Nåde, at han | fandt | mig, |
E | B | F# |
nåde, at han | vandt | mig, |
B | E | F# | B |
nåde, at han | bar mig | hjem til | sig! |
|
det var min synd, han soned - |
|
Jeg tror det, skønt jeg fatter ej, |
|
han elsker syndere som mig! |
|
Nåde, at han fandt mig... |
|
Nu bor jeg for hans åsyn, |
|
en evighed er ej for lang |
|
til ham at prise med min sang. |
|
Nåde, at han fandt mig... |
|
og hjem mig hente som sin brud |
|
til evig salighed hos Gud! |
|
Nåde, at han fandt mig... |
Han søgte mig i nåde,
jeg gik på syndens vej;
han fandt mig træt og såret
og bar mig hjem til sig,
mens engle for Guds trone sang,
og Himlens harper lifligt klang.
Nåde, at han fandt mig,
nåde, at han vandt mig,
nåde, at han bar mig hjem til sig!
Han peged på de mærker,
hans hånd og side bar;
det var min synd, han soned -
o, hvor han elsket har.
Jeg tror det, skønt jeg fatter ej,
han elsker syndere som mig!
Nåde, at han fandt mig...
Nu bor jeg for hans åsyn,
i dyb og stille fred,
og dagligt jeg erfarer
på ny hans kærlighed
en evighed er ej for lang
til ham at prise med min sang.
Nåde, at han fandt mig...
Og som de dage skrider
og hastigt iler hen,
jeg venter på de tider,
han komme skal igen
og hjem mig hente som sin brud
til evig salighed hos Gud!
Nåde, at han fandt mig...