| Bbm |
Kom h | en til Jesu kors og hør |
| Bbm | Db | Ab |
De s | idste ord han s | agde f | ør |
| Gb | Ab | Bbm |
Han d | øde frivill | igt for | os |
| Gb | Ab | Bbm | Ab |
Mærk tr | østen her ved J | esu | kors | |
| Bbm | Ab | Bbm |
Først | be'r han for de m | ennesker | som |
| Bbm | Db | Ab |
Har | dømt ham til de | n værs | te dom |
| Gb | Ab | Bbm |
Han s | iger: "Gud, | tilgiv | dem for |
| Gb | Ab | Bbm |
De | aner ikke h | vad de | gør" |
| Bbm | Ab | Bbm |
O, J | esus, be' ogs | å for | mig |
| Bbm | Db | Ab |
Du v | ed jeg tit korsf | æster d | ig |
| Gb | Ab | Bbm |
Når s | ynden sejrer | i mit l | iv |
| Ebm | Ab | Bbm | Ab |
O J | esus, bed: "Min G | ud, tilg | iv" | |
| Bbm | Ab | Bbm |
Ved k | orset her står J | esu m | or |
| Bbm | Db | Ab |
Tænk, | hvor må smerten v | ære s | tor |
| Gb | Ab | Bbm |
Hun s | er den søn hun f | ødte | selv |
| Gb | Ab | Bbm |
Bli' s | lået nådesl | øst ih | jel |
|
Men Jesus kigger roligt hen |
|
"Johannes", siger han, "kvinden dér |
|
er nu din mor, dit ansvar her" |
| Bbm | Ab | Bbm |
O Je | sus, hvis det s | ker en | dag |
| Bbm | Db | Ab |
Jeg | bli'r forladt og s | vigtet | af |
| Gb | Ab | Bbm |
de m | ennesker som | omgi'r | mig |
| Ebm | Ab | Bbm | Ab |
Send | et Guds barn, en h | jælp fra | dig | |
| Bbm | Ab | Bbm |
To r | øvere bli'r s | amme | dag |
| Bbm | Db | Ab |
Korsf | æstet på hver s | ide | af |
| Gb | Ab | Bbm |
Guds | egen søn, den | eneste | mand |
| Gb | Ab | Bbm |
Som | er retfærdig, s | kyldfri, | ren |
|
Får vendt sin dom, han angrer nu |
|
"Husk på mig", når han kort at sig' |
|
"Når du kommer til Himmerig" |
| Bbm | Ab | Bbm |
O J | esus, hør den | bøn jeg | har |
| Bbm | Db | Ab |
At | jeg må få det | samme | svar: |
| Gb | Ab | Bbm |
"I | dag, min ven, der | skal vi | ses |
| Ebm | Ab | Bbm | Ab |
i | mit perfekte | parad | is" | |
| Bbm | Ab | Bbm |
Der | findes intet l | igeså g | rumt |
| Bbm | Db | Ab |
som f | jerde ord fra J | esu | mund |
| Gb | Ab | Bbm |
"Min | Gud, min Gud, hvorf | or har | du |
| Gb | Ab | Bbm |
forl | adt mig?", si'r J | esus | nu |
| Bbm | Ab | Bbm |
For | vores skyld blev | du forl | adt |
| Bbm | Db | Ab |
Og | af Guds vrede t | aget f | at |
| Gb | Ab | Bbm |
For | du ønsker så i | nderl | igt |
| Ebm | Ab | Bbm | Ab |
at f | relse os til e | vigt l | iv | |
| Bbm | Ab | Bbm |
Al v | erdens skyld bær' h | an, Guds l | am |
| Bbm | Db/Ab | Ab |
Guds v | redes ild fort | ærrer h | am |
| Gb/Db | Ab/C | Bbm |
"Jeg t | ørster", siger | han og f | år |
| Bbm | Ab | Bbm |
En e | ddikedrik, en b | itter t | år |
| Bbm | Ab | Bbm |
Dér | tømte du det b | æger, s | om |
| Db/Ab | Db | Ab/C |
kun | du ku' tømme v | erdens | dom! |
| Gb/Db | Ab7 | Bbm |
Du g | i'r et andet b | æger | nu |
| Ab | Bbm | Ab |
I n | adveren tilgiver | du | |
| Dbm | B | Dbm |
Nu s | iger han: "Det | er fuld | bragt" |
| E | B |
Og b | edre or | d blir aldrig sagt |
| A | B | Dbm |
Opf | yldt er lov og p | rofe | ti |
| A | B | Dbm |
Afs | kaffet dødens t | yrann | i |
| Dbm | B | Dbm |
Det | gi'r frimodighe | d og hå | b |
| A | B | Dbm |
Det | åbner Himlens p | ort | for mig |
| Gbm | Dbm |
O J | esus, led mig rette | vej |
| Dbm |
H | ans sidste ord, hans sidste råb |
| Dbm | E/B | B |
Er f | yldt af livets | store h | åb |
| A/Db | B | Dbm |
"Jeg o | vergi'r min | sjæl og | ånd |
| A/Db | B | Dbm/Ab |
til | dig, min Gud, din f | ader | hånd" |
| Dbm/Ab | B | Dbm/Ab |
De | ord, de ord, træng | er sig i | nd |
| Dbm/Ab | E/B | B |
Ud | i mit hjerte, s | jæl og s | ind |
| A/Db | B | Dbm/Ab |
"Gud, | la' det bli' de | sidste | ord |
| Gbm | B | Dbm | B |
Som j | eg ska' sig'... på d | enne j | ord" | |
| A | B |
"Gud, la' det bli' de s | idste ord" | |
| Gbm | B | Dbm |
"Gud, | la' det bli' de s | idste | ord |
| Gbm | B | Dbm |
Som j | eg ska' sig' på d | enne j | ord" |
Kom hen til Jesu kors og hør
De sidste ord han sagde før
Han døde frivilligt for os
Mærk trøsten her ved Jesu kors
Først be'r han for de mennesker som
Har dømt ham til den værste dom
Han siger: "Gud, tilgiv dem for
De aner ikke hvad de gør"
O, Jesus, be' også for mig
Du ved jeg tit korsfæster dig
Når synden sejrer i mit liv
O Jesus, bed: "Min Gud, tilgiv"
Ved korset her står Jesu mor
Tænk, hvor må smerten være stor
Hun ser den søn hun fødte selv
Bli' slået nådesløst ihjel
Men Jesus kigger roligt hen
Imod sin allerbedste ven
"Johannes", siger han, "kvinden dér
er nu din mor, dit ansvar her"
O Jesus, hvis det sker en dag
Jeg bli'r forladt og svigtet af
de mennesker som omgi'r mig
Send et Guds barn, en hjælp fra dig
To røvere bli'r samme dag
Korsfæstet på hver side af
Guds egen søn, den eneste mand
Som er retfærdig, skyldfri, ren
Den ene af forbryderne
Får vendt sin dom, han angrer nu
"Husk på mig", når han kort at sig'
"Når du kommer til Himmerig"
O Jesus, hør den bøn jeg har
At jeg må få det samme svar:
"I dag, min ven, der skal vi ses
i mit perfekte paradis"
Der findes intet ligeså grumt
som fjerde ord fra Jesu mund
"Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig?", si'r Jesus nu
For vores skyld blev du forladt
Og af Guds vrede taget fat
For du ønsker så inderligt
at frelse os til evigt liv
Al verdens skyld bær' han, Guds lam
Guds vredes ild fortærrer ham
"Jeg tørster", siger han og får
En eddikedrik, en bitter tår
Dér tømte du det bæger, som
kun du ku' tømme verdens dom!
Du gi'r et andet bæger nu
I nadveren tilgiver du
Nu siger han: "Det er fuldbragt"
Og bedre ord blir aldrig sagt
Opfyldt er lov og profeti
Afskaffet dødens tyranni
Det gi'r frimodighed og håb
Dit inderlige sejrsråb
Det åbner Himlens port for mig
O Jesus, led mig rette vej
Hans sidste ord, hans sidste råb
Er fyldt af livets store håb
"Jeg overgi'r min sjæl og ånd
til dig, min Gud, din faderhånd"
De ord, de ord, trænger sig ind
Ud i mit hjerte, sjæl og sind
"Gud, la' det bli' de sidste ord
Som jeg ska' sig'... på denne jord"
"Gud, la' det bli' de sidste ord"
"Gud, la' det bli' de sidste ord
Som jeg ska' sig' på denne jord"