At Sige Verden Ret Farvel // Johannes Techow

At sige verden ret farvel i livets gry og livets kvæld er lige tungt at nemme; det lærtes aldrig her på jord, var du, kun Jesus, ej i dit ord hos os, som du er hjemme. Hvor tit hos dig end trøst jeg fandt, når hjertet blødte, og gråden randt, og verdens bølger bruste, ved støvet hænger dog min sjæl, og slangen bider i min hæl, skønt du dens hoved knuste. Kom i den sidste nattevagt i en af mine kæres dragt, og sæt dig ved min side, og tal med mig, som ven med ven, om, hvor vi snart skal ses igen og glemme al vor sorg! Før døden med sin istap-hånd gør skel imellem støv og ånd, bortvifter hjertets varme, indslumre skal jeg da med lyst, som barnet ved sin moders bryst, i dine frelserarme. Jesus, før mig hjem til dine åbne arme som tørrer hver tåre af hver kind Herre, du har sagt, at frelsen er fuldbragt! Mit sande hjem er hos dig Jesus, før mig hjem til dine åbne arme som tørrer hver tåre af hver kind Herre, du har sagt, at frelsen er fuldbragt! Mit sande hjem er hos dig