Se på Youtube

  • "For således elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn..." Lovsangen "Han Elsker Mig" åbner vers for vers op for os, hvor stor en kærlighed Jesus elsker os med, og hvordan det kan give os fred og håb.

  • Intro
    DA/C#BmG(x2)
    Vers 1
    DA/C#BmG
    Han elsker mig, min Herre Jesus Krist,
    DA/C#BmG
    det er min sang, er vejen mørk og trist.
    BmA/C#DBm
    Når verdens bølger bruser mod min sjæl,
    A/C#DGA
    han elsker mig! O, så er alting vel.
    Vers 2
    DA/C#BmG
    Han elsker mig, og derfor kom han hid
    DA/C#BmG
    fra engles land til jordens nød og strid
    BmA/C#DBm
    foruden hjem, - foruden hvilested;
    A/C#DGA
    det var beviset på hans kærlighed.
    Vers 3
    DA/C#BmG
    Han elsker mig og i den mørke nat
    DA/C#BmG
    i haven lå han, – ene og forladt.
    BmA/C#DBm
    Hans angestråb, hans bøn, hans blod og sved,
    A/C#DGA
    det var beviset på hans kærlighed.
    Vers 4
    DA/C#BmG
    Han elsker mig, det vidner korset om;
    DA/C#BmG
    der bar han verdens synd og straffedom,
    BmA/C#DBm
    han lod sig dræbe der i syndres sted;
    A/C#DGA
    det var beviset på hans kærlighed.
    Vers 5
    DA/C#BmG
    Og når nu han har elsket mig så ømt
    DA/C#BmG
    og glemt min synd, og hvad jeg har forsømt,
    BmA/C#DBm
    hvor må min sjæl da elske ham igen,
    A/C#DGA
    min frelses drot, min brudgom og min ven.
    Vers 6
    DA/C#BmG
    Jeg elsker ham; - men tale om bevis
    DA/C#BmG
    det kan jeg ikke, synger kun hans pris,
    BmA/C#DBm
    fordi hans kærlighed har draget mig
    A/C#DGA
    fra dødens favn, fra syndens vilde vej.
    Vers 7
    DA/C#BmG
    Han elsker mig, når prøvelser mig når,
    DA/C#BmG
    han elsker mig, når hårdest han mig slår.
    BmA/C#DBm
    Ad dødens flod, min sidste vandringsvej,
    A/C#DGA
    jeg ved, hans kærlighed vil bære mig.
    Vers 8
    DA/C#BmG
    Han elsker mig min Herre Jesus Krist,
    DA/C#BmG
    det er min sang for evigt, og til sidst
    BmA/C#D
    da skal jeg se hans ansigt,
    BmA/C#DGA
    og jeg jubler nu i vished, at han elsker mig.
    Han elsker mig, min Herre Jesus Krist, det er min sang, er vejen mørk og trist. Når verdens bølger bruser mod min sjæl, han elsker mig! O, så er alting vel. Han elsker mig, og derfor kom han hid fra engles land til jordens nød og strid foruden hjem, - foruden hvilested; det var beviset på hans kærlighed. Han elsker mig og i den mørke nat i haven lå han, – ene og forladt. Hans angestråb, hans bøn, hans blod og sved, det var beviset på hans kærlighed. Han elsker mig, det vidner korset om; der bar han verdens synd og straffedom, han lod sig dræbe der i syndres sted; det var beviset på hans kærlighed. Og når nu han har elsket mig så ømt og glemt min synd, og hvad jeg har forsømt, hvor må min sjæl da elske ham igen, min frelses drot, min brudgom og min ven. Jeg elsker ham; - men tale om bevis det kan jeg ikke, synger kun hans pris, fordi hans kærlighed har draget mig fra dødens favn, fra syndens vilde vej. Han elsker mig, når prøvelser mig når, han elsker mig, når hårdest han mig slår. Ad dødens flod, min sidste vandringsvej, jeg ved, hans kærlighed vil bære mig. Han elsker mig min Herre Jesus Krist, det er min sang for evigt, og til sidst da skal jeg se hans ansigt, og jeg jubler nu i vished, at han elsker mig.


Tilbage til oversigten